
Om Mig

Jeg er født i 1967, gift med Per og sammen har vi 4 børn.
Jeg blev sygeplejerske i 1991 og sundhedsplejerske i 2009.
Jeg arbejder som skolesundhedsplejerske med undervisning, gruppeforløb og samtaler.
Jeg er uddannet psykoterapeut på psykoterapeutisk institut i Århus. Psykoterapeut uddannelsen er en 4 årig uddannelse, som opfylder socialministeriets kvalitetskriterier, samt er godkendt af psykoterapeutforeningen.
Jeg har altid haft interesse i at hjælpe og støtte mennesker, og via mit arbejde som sygeplejerske og sundhedsplejerske, har jeg fået en bred erfaring i at tale med mennesker i alle aldre, som har det svært. Eksempelvis samtaler med pårørende til en der er syg, den syge eller dem som har mistet samt samtaleforløb med børn og unge, der af forskellige årsager har brug for støtte og vejledning, det kan være de føler sig anderledes, udenfor, har svært ved det sociale, forældrene er skilt, og meget andet.
Via min psykoterapeut uddannelse er jeg blevet opmærksom på, at vi alle har oplevelser med os i bagagen som gør, at vi i forskellige situationer reagerer på vores følelser. Jeg har via mit arbejdsliv og mit arbejde som psykoterapeut, fået en bred indsigt i den forskellighed og mangfodighed mennesker rummer, og derigennem fundet ud af, at alle har deres grunde til at handle som de gør.
Udover ovenstående, har jeg terapeutisk erfaring med temaer som: lavt selvværd, familiære dilemmaer, midtvejskriser, angst og sorg.